En hørenedsættelse skulle ikke være en hindring for undervisningen

Susanne Høiberg er underviser på VIA University College i Horsens. Hun har et stort høretab og har fået rigtig god støtte gennem sin kommune til at få den teknik, der gør arbejdslivet lettere.

– Jeg vil gerne være en god underviser. Det skal et handicap ikke forhindre mig i – men det kræver, at jeg kan høre, hvad de siger i den anden ende af lokalet.

Susanne Høiberg fra Brædstrup underviser i geografiske informationssystemer på VIA University College i Horsens. Det er bl.a. kort- og landmålerteknikere og bygningskonstruktører, der nyder godt af 53-årige Susannes viden. Hun har selv en uddannelse som landinspektør og en lektorgrad, og så har hun et stort medfødt høretab.

– Egentlig drømte jeg om at blive folkeskolelærer. Men den dårlige hørelse, især på venstre øre, gjorde, at jeg besluttede at læse til landinspektør. Jeg har undervist i 19 år, men de seneste ti år er hørelsen gået voldsomt ned ad bakke. Jeg kan intet høre uden høreapparater, fortæller Susanne, der underviser 16-34 studerende ad gangen.

Strategien var i lang tid at bevæge sig rundt i klasselokalet og nærme sig dem, der sagde noget.

– Jeg har nok ikke fået fat i det hele. Og smalltalk, det har jeg fuldstændig mistet, konstaterer Susanne. For ca. tre år siden blev det helt galt med hørelsen, og jobbet som underviser blev udfordret.

– Jeg har jo jævnligt haft kontakt til specialundervisningscentret HPS i Horsens. De har hjulpet mig med at få forskellige hjælpemidler til hjemmet som forstærkertelefon, vibratorvækkeur og ringeklokke. Jeg blev også spurgt om, hvordan det gik på mit job, hvor jeg arbejder fuld tid. De nævnte muligheden for at få et kommunikationssystem, og jeg tænkte, OK, lad mig prøve, fortæller Susanne. Hun har tidligere prøvet med nogle mikrofoner hængt op i undervisningslokalet.

– Men det fungerede ikke, de tog al støj ind. Jeg skifter ofte lokaler og har udenlandske studerende. Jeg havde også en smartlink til møder. Men til undervisning, nej, der dur det ikke. Jeg var tit træt efter undervisningen.

En kuffert

Kommunen satte Susanne i forbindelse med firmaet Phonak, der laver undervisningssystemer. De bliver oftest brugt til børn med høretab, men efter en samtale med Susanne, var kufferten klar til afprøvning.

– Der var lidt startproblemer. Mine høreapparater skulle indstilles til at kunne modtage signalet med både mikrofon og telespole på en gang. Og jeg skulle lige finde ud af, at den bedste løsning for mig var at bruge en modtager med halsteleslynge. Men nu fungerer det rigtig godt, fortæller underviseren.

Hendes anlæg består af 12 mikrofoner, der er trådløst forbundet med modtageren og halsteleslyngen. Når de studerende taler med hende, holder de den lille mikrofon op til munden og trykker på en knap. De kan kun tale en ad gangen.

– Det kan de sagtens administrere. Jeg har kun mødt velvilje. Og de kan jo kun snakke med mig, hvis de trykker, smiler underviseren.

Hun har ikke været bange for at “skulle rode med teknik”.

– Lige så snart opsætningen var på plads, har der ikke været problemer. Jeg bruger et par minutter på at lægge mikrofoner ud og samle sammen. Det er det. Man skal bare være lidt aktiv i starten. Der har været noget elektrisk interferens i telespolen i nogle af lokalerne. Dem har jeg så af ledelsen får lov til at “blackliste”, så jeg ikke underviser der.

Overvindelse

Susanne har altid været åben om sine høreproblemer.

– Med høretab kan man ikke følge med i alt. Jeg forsøger at være en god underviser, og jeg tænker ikke, jeg er handicappet, men noget skal jo overvindes. Åbenheden er meget vigtig. Omgivelserne er nødt til at hjælpe mig, for at det fungerer. Jeg kan godt forstå, at nogle undervisere forsøger at skjule deres høreproblemer. Men man vinder kampen ved åbenhed man bliver bedre til at løse sine opgaver, siger Susanne, der har hørt historier om undervisere med hemmelige mikrofoner installeret for ikke at skulle afsløre et høretab.

– Hvis man skal have bevilget et system, skal din chef skrive under på, at du har brug for teknikken for at kunne varetage dit job. Så man kan ikke og skal ikke skjule sit høretab, siger hun.

Bevillingen

Susanne fik sit system bevilget af Jobcentret i kommunen. Hun fik HPS til at hjælpe sig med ansøgningen. I andre kommuner kunne det fx være kommunikationscentret.

– De hjalp mig til at sætte fokus på de rigtige ting omkring mine behov, forklarer hun.

Hun har fået udbygget systemet ad flere omgange. Hver mikrofon koster omkring 6.000 kroner, og i alt har hun måske udstyr for over 100.000 kroner.

– Man hører tit, at kommunerne er nærige med at bevilge personlige hjælpemidler. Men ikke når det gælder Jobcentrene. Det vil nemlig være meget dyrere at sende mig på førtidspension.

Udgiften er tjent hjem på få måneder ved at støtte mig til at blive på arbejdsmarkedet, siger Susanne Høiberg. Hos Phonak oplever man stigende interesse for undervisningssystemerne blandt voksne med job og høretab.

– Erfaringerne viser, at lærerne er bange for, at systemet fylder for meget i undervisningen. Men i stedet har det vist sig, at det giver disciplin, at man skal vente på, at en anden taler.

Underviseren bliver ordstyrer på en anden måde og kan deltage i den interaktive, faglige snak med alle elever, siger Kent Andersen fra Phonak.

Susanne fungerer i dag rigtig godt med teknikken. Hun bruger også modtageren til foredrag mv. Hun er selvfølgelig bekymret for, om hørelsen falder yderligere.

– Men det nytter jo ikke. Tiden må vise, hvor længe jeg kan fortsætte. Indtil videre bruger jeg alle de muligheder, der er for at være en god underviser.