Hverdagens larm i skolen kan have en alvorlig indvirkning på elevers og læreres (høre)sundhed

Du sidder på bagerste række og på en eller anden måde kan du høre alt – bare ikke læreren. Der bliver hvisket og diskuteret om eftermiddagens møder… og pludselig trænger en lærers høje stemme ind bagerst i lokalet og beder om din opmærksomhed. Åh ja, der var en anden i rummet! Det er ret udmattende at være i en lektion som denne. Selvom alt du skal gøre er at lytte, føler du dig ofte “spændt ud”. Lyder dette scenarie bekendt fra din skoletid?

Men hvor kommer disse omgivende lyde egentlig fra, når alle kun taler stille og roligt? Der er faktisk to fronter, der konvergerer her – så lad os tage et kig på dem.

For optimal forståelse og læring – hvad enten det er i klasseværelser eller mødelokaler – bør alle lyttere være i stand til at forstå talerens stemme så klart som muligt. Lad os tage eksemplet med et klasseværelse, hvor eleverne bruger 75 % af dagen på aktiviteter relateret til at høre, lytte og forstå.¹

Antallet af elever pr. klasse stiger konstant, og antallet af elever med indvandrerbaggrund stiger uforholdsmæssigt. At forstå godt bliver stadig vigtigere og på samme tid stadig sværere i store grupper. Det er ikke uden grund, at skolerne før havde “sproglaboratorier” til at undervise i fremmedsprog ved hjælp af høretelefoner, for at gøre alt optimalt hørbart. Desværre fangede disse ikke.

For lærere betyder stigninger i klassestørrelser ofte en stigning i vokal indsats og mental stress på grund af det forhøjede klassestøjniveau på 60 til 77 dB(A)². Det er faktisk rart at se, at klasseværelserne i stigende grad moderniseres eller, i tilfælde af nye bygninger, udstyres med komplette tekniske og visuelle faciliteter: attraktiv indretning, god lysfordeling, internet, interaktive digitale tavler osv. Men klasseværelset akustik er ofte forsømt.

Lydreflekterende overflader og afstanden mellem højttaler og lytter fører til to udfordringer: uønskede forsinkede ekkoer (efterklang) og et ugunstigt volumenforhold mellem tale (lærer) og støj (støjniveau i klasseværelset).

DIN standard 18041 (2016) anbefaler, at klasseværelser – afhængig af rummets brug (sprog, musiktimer) og lydstyrke – har en efterklangsværdi på max. ca. 0,5 sek. Virkeligheden viser, at dette kun er implementeret i meget få tilfælde: Hvert tredje klasseværelse opfylder ikke de akustiske krav;³ i nogle tilfælde er efterklangstidsværdierne over 2 sek., hvilket resulterer i dårlig taleforståelse. I Amerika foreslås lignende standarder også af American Speech-Language-Hearing Association (ASHA). ASHA anbefaler, at SNR bør være mindst +15dB ved barnets øre, og efterklangstiderne bør ikke overstige 0,6-0,7 sekunder.⁴

Lyddæmpende tiltag som loftabsorbenter, men også gardiner osv. kan være med til at reducere efterklangen markant. En reduceret efterklang ændrer dog stadig ikke på, at talen forsvinder i længden af ​​et klasseværelse, som kan være op til 10 m.

Lad os antage, at læreren taler ved 70 dB målt i en afstand af 1 m. Talelydstyrken reduceres nu med 6 dB, hver gang afstanden fordobles, og støjen (gennemsnitlig omgivende støj, 60 dB) forbliver konstant. Selv i en afstand på 4 m er støjen allerede fremherskende (SNR = -2 dB). For at opnå effektiv taleforståelse kræves en fordel på +15 dB – ideelt set uanset hvor du er i klasseværelset. Hvordan kan dette opnås? Og hvordan kan den vokale belastning, som lærere oplever – som fører til, at 1 million timers lektioner går tabt uden udskiftning hver uge i Tyskland5 – reduceres?

Foreningen af ​​tyske ingeniører (Verein Deutscher Ingenieure, VDI 2058) foreskriver et baggrundsstøjniveau på højst 55 dB i rum, hvor kognitive aktiviteter overvejende udføres (som i ethvert stille kontor). I dette miljø bør man være i stand til at “begribe”. På samme måde anbefaler ASHA, at støjniveauer for ubemandede klasseværelser ikke overstiger 35dB(A).

For at opnå disse værdier og god taleforståelse blandt eleverne, samt minimal stemmeindsats fra læreren, bliver der i stigende grad brugt såkaldte Soundfield-systemer. Tusindvis af disse systemer er allerede blevet installeret i USA og Canada, efterhånden som flere og flere skoler opdager fordelene. Talrige undersøgelser gennem de sidste 20 år har vist, at brugen af ​​Soundfield øger eksamensresultater og elevernes deltagelse, samtidig med at forekomsten af ​​adfærdsproblemer hos elever og stemmeproblemer hos lærere reduceres.

Et Soundfield-system består af en trådløs sendermikrofon og en eller flere højttalere, der jævnt fordeler lærerens stemme i hele lokalet, hvilket gør den let at høre. Takket være den cylindriske lydspredning, selv med kun én lydsøjle, er moderne systemer i stand til at fordele lyden over rummet med blot et afstandstab på 3 dB, så lærerens stemme fordeles næsten ligeligt i hele rummet.

En almindelig monohøjttaler med rundstrålende karakteristika gør det ikke. Så selvom det måske er fantastisk for eleverne på sidste række, er lydsignalet på forreste række alt for højt. Et andet punkt er overførselskarakteristikken. Gode ​​systemer forstærker kun minimalt det talespecifikke rækkevidde og tilpasser sig adaptivt til den omgivende støj, således at “akustisk overvægt”, dvs. en positiv SNR, altid er til stede overalt i rummet, hvilket giver optimale lyttebetingelser for elevernes læringssucces. .

Undersøgelser viser, at lærere også har stor gavn af et Soundfield-system, som sikrer 100 % mindre stemmetræthed (fraværet af lærere på grund af stemmebelastning og træthed reduceret fra 15 % til et gennemsnit på 2-3 % inden for et år).^6-10

Undersøgelser af professor Marion Herrmann-Röttgen, professor i sundhedsvidenskab, lærerunderviser og taletræner, viser fordelene ved et Soundfield-system i en moderne undervisningsstruktur:¹¹

• ingen/reduceret stemmebelastning
• højttalere behøver ikke at gentage noget
• væsentligt mindre baggrundsstøj
• øget elevernes opmærksomhed, især i dagens sidste lektioner
• betydelig acceleration i sproglig udvikling af svage elever
• forbedret læringspræstation hos børn

Hvis du gerne vil lære mere om akustik og brug af Soundfield-systemer i skoler, anbefaler jeg at læse de fire undersøgelser om emnet akustik og læringsadfærd af Marion Hermann Röttgen og Gero Kerig (2015, ISBN 978-3-95612-102-9 ).

Jeg inviterer dig også til at læse vores nyligt udgivne Soundfield-kompendium, som er en anmeldelse af lydfeltsforstærkningssystemer i klasseværelset. Du kan finde det på Phonak Evidence-siden.

Referencer

¹ Dahlquist, L.H. (1998, March). Classroom amplification: Not just for the hearing impaired anymore. Paper presented at the California State University Northridge Center Conference, Los Angeles, CA. / Smaldino, J.J., & Crandell, C.C. (2000). Classroom amplification technology: Theory and practice. Language, Speech and Hearing Services in Schools, 31, 371-375.

² Dockrell J, Shield B (2004). Children’s perceptions of their acoustic environment at school and at home. J Acoust Soc Am 115: 2964-2973.

³ „Lärmschutz in Hessen“, Hessisches Landesamt für Umwelt und Geologie, Heft 4, 2007

⁴American Speech-Language-Hearing Association. (2002). Appropriate School Facilities for Students With Speech-Language-Hearing Disorders [Technical Report]. Available from www.asha.org/policy

⁵ Spiegel Online (2012): Unterrichtsausfall. Gymnasiasten verpassen ein ganzes Schuljahr. www.spiegel.de/lebenundlernen/schule/unterrichtsausfall-gymnasiasten-verpassen-ein-ganzes-schuljahr-a-812028.html

⁶Das MARRS Projekt: Mainstream Amplification Resource Room Study. 2005. http://www.classroomhearing.org/research/marrsStudy.html (letzter Zugriff: 28.11.2016)

⁷Kirketerp, M and Larsen, N.B. (2006). Soundfield Enhances Sounds and Learning Environments for Teachers and Students. Danish Soundfield Study.

⁸Mülder, H. (2011). Phonak FSN: Traditional or Dynamic SoundField

⁹Roy, N., Weinrich, B., Gray,S.D., Tanner, K., Toledo, S.W., Dove, H., Corbin-Lewis, K., Stemple, J.C. (2002). Voice Amplification Versus Vocal Hygiene Instruction for Teachers With Voice Disorders: A Treatment Outcomes Study. Journal of Speech, Language and Hearing Research, 45, 625-638.

¹⁰Sapienza, C.M., Crandell, C.C., Curtis, B. (1999). Effects of Soundfield Frequency Modulation Amplification on Reducing Teacher’s Sound Pressure Level in Classroom. Journal of Voice, 13(3), 375-381

¹¹ Hermann-Röttgen, M., Kerig, G. (2015). Besser hören – besser zuhören – besser lernen: Vier Studien zum Thema Akustik und Lernverhalten. opus magnum.